En af de ting, som overrasker mig gang på gang, er betydningen af indholdet i min madpakke, når jeg er på vandretur. Om det er hovedmåltidet, snacks eller drikkevarer, så har det vist sig at være nøglen til en tur med overskud frem for en, der føles som én lang prøvelse. Og måske endnu vigtigere: hvor meget det betyder for humøret undervejs.
Der er bare noget særligt ved at finde sin yndlingssnack frem midt ude i naturen, når benene er blevet lidt tunge.
Vejen til energi
Vores mad kan opdeles i tre typer næringsstoffer: kulhydrat, protein og fedt. Hver især spiller de en afgørende rolle for at vi kan præstere og møde dagen med overskud.
Kulhydrat er kroppens mest direkte vej til energi, og den føles næsten øjeblikkelig, når den rammer. Når du spiser kulhydrater, nedbrydes de til glukose, som enten bruges med det samme eller lagres som glykogen i muskler og lever. Det er netop disse glykogenlagre, der driver dit energiniveau, især når tempoet stiger eller terrænet bliver kuperet. Der er dog grænser for, hvor meget glykogen vi kan have på lager og når de er tomme, kommer det klassiske energidyk, hvor selv korte bakker føles længere end de burde.
Jeg kan tydeligt mærke forskellen på de dage, hvor jeg får spist godt undervejs. Humøret er bedre, kroppen føles lettere, og det bliver nemmere at nyde turen i stedet for bare at komme igennem den.
Derfor sørger jeg altid for at have kulhydrater med til turen. Det kan både være i form af rugbrødsmadder til frokosten, men også gerne en energibar lavet på enten müsli eller dadler og et stykke frugt som en banan.
Den langvarige energikilde
Fedt fungerer som kroppens mest energitætte og langvarige energikilde. Vi har brug for fedt, fordi det sikrer stabil energi over lang tid, hvilket er særligt vigtigt, når vi vandrer i mange timer.
Det er ikke velegnet som akut energikilde, men er ideelt til at forlænge energien. Derfor er det rigtig godt at lade fedt indgå som en del af dine snacks og måltider. Meget gerne i kombination med kulhydrat. Selv elsker jeg at have lidt oliven med, men det kunne også være lidt nødder.
Det er tit de små ting, jeg glæder mig mest til i løbet af dagen. Et par gode oliven, nogle saltede mandler eller noget andet, jeg virkelig synes smager godt, kan gøre overraskende meget for oplevelsen.
Byggeklodser til dagen i morgen
Modsat kulhydrat og fedt er proteiner ikke så meget en energikilde, men mere kroppens byggemateriale.Når vi vandrer, opstår der helt naturligt små mikroskader i vores muskler, sener og bindevæv. Protein nedbrydes til aminosyrer, som bruges til at reparere og genopbygge disse strukturer. Samtidig er protein nødvendigt for enzymer og en lang række biologiske processer, der holder kroppen kørende.
Vi har altså brug for protein for at kunne restituere ordentligt og føle os klar igen dagen efter. Derfor behøver vi ikke i samme grad at tænke på at indtage protein under vandreturen, men det bliver til gengæld vigtigt efter turen for at støtte en god restitution. I praksis finder vi særligt protein i bælgfrugter, æg, kød og diverse mælkeprodukter.





Motivationen i en ekstra lækker godbid
Men mad på tur handler ikke kun om funktion. Det vigtigste for mig, når jeg skal pakke mad til mine vandreture, er at det er noget som jeg synes er lækkert. Når jeg skal på tur, så sørger jeg for at indkøbe mit yndlingsrugbrød, det lidt ekstra lækre pålæg og gerne en lille ekstra særlig ting.
Hvis du har været på en Oh So Quiet-tur, så har du måske hørt om regnvejrslakridser. Det er mit eget lille påfund, fordi jeg selv elsker lakrids. Idéen er at have en pose lakrids i tasken, som kun må spises, hvis det begynder at regne. Så sker der noget godt, selv når vejret bliver lidt mere udfordrende end ønsket. Regnvejr føles bare lidt mindre gråt, når man står under et træ med en god lakrids i munden.
Det kan gøres i flere formater. Nogen har et stykke chokolade med, som de nyder efter at have nået toppen af en særlig udfordrende bakketop. For andre kan det være en lille pose bland selv slik, som kan nydes når de er halvvejs. Marie og Holger spiste lakrids hver gang de afveg fra ruten, da de vandrede for første gang i Rold Skov.
Jeg tror egentlig, at de fleste af os har brug for de små øjeblikke undervejs, hvor vi stopper op og forkæler os selv lidt. Ligegyldigt formatet handler det om at give turen et ekstra moment af nydelse og luksus, hvor man giver sig selv plads til at stoppe op og være til stede.
At holde væskeniveauet i balance
Mens vi vandrer, mister vi løbende væske gennem sved, selv når tempoet er moderat og temperaturen ikke føles høj. Samtidig mister man elektrolytter, som hjælper kroppen med at optage og holde på væsken. Derfor kan det udover vand være en rigtig god idé at have et par elektrolyt-tabletter med på turen. De kan heldigvis købes i de fleste supermarkeder og findes i mange forskellige smagsvarianter (selv foretrækker jeg den med smag af citron, som kan købes i Normal-butikkerne).
Min erfaring er, at det vigtigste er at drikke jævnt fordelt i løbet af dagen, hvilket selvfølgelig er særligt vigtigt på varme dage. Jeg prøver gerne at gøre vandpauserne til små rare stop i løbet af dagen. Et øjeblik hvor man lige sætter tempoet ned og mærker efter.
Jeg stopper som regel op en gang i timen for lige at få en tår vand. Det er også en oplagt mulighed for at tjekke ind med kroppen. Sidder rygsækken som den skal? Trænger jeg til at skifte til et par tørre sokker? Eller måske en snack?
Hvis det skal være lidt ekstra lækkert, kan jeg også godt lide at have en dåsesodavand med i tasken. Jeg tænker det mindre som noget, der skal dække mit væskebehov og mere som en lille ting at glæde sig til. Der er noget helt særligt ved at sætte sig i grøftekanten med trætte ben og åbne en kølig sodavand midt på dagen.
Når jeg pakker min taske til en vandretur, tænker jeg ikke længere kun på tid og rute, men på hvordan jeg gerne vil have det undervejs. Mad og drikke er ikke bare brændstof, men en måde at skabe rytme, pauser og små øjeblikke af nydelse på undervejs.
Noget af det bedste ved en vandretur er netop de små pauser. Når man finder en god sten i solen, tager rygsækken af og finder noget frem, man virkelig glæder sig til. Det er tit de øjeblikke, jeg husker bedst bagefter.

