At gå er i bogstaveligste forstand det modsatte af at gå i stå.
Det er Marie på 85 år og Holger på 83 år levende beviser på. De to venner fra Odder har i juni 2023 gennemført deres anden Oh So Quiet-tur, hvor de på tre dage har gået 33 km på den nye rute ”Flensborg Fjord og Alssund”. De mener, at deres jævnaldrende burde udfordre sig selv mere fysisk, også selvom det er forbundet med en vis risiko. Gevinsten er den selvtillid, det giver at mestre nye udfordringer, kombineret med glæden ved en rigtig god oplevelse.
”Vi fejler ikke noget. Altså Holger har kræft i nyrerne og jeg har problemer med hjertet, men vi fejler ikke noget”, betroede Marie mig over telefonen, første gang jeg talte med hende for cirka halvandet år siden. Mage til positivt livssyn skal man lede længe efter, tænkte jeg ved mig selv.
Marie ringede dengang til mig for at spørge ind til Oh So Quiet-ruten i Rold Skov. Den oplevelse ville hun gerne dele med sin gode ven, Holger, men hun var lidt i tvivl om, hvorvidt de kunne følge ruten på mobiltelefonen. Synet var nemlig ikke længere så godt, som det havde været.
Jeg fortalte Marie, at mobilapp’en kommer med en lille advarsel, hvis man kommer for langt væk fra ruten, og opfordrede hende til at prøve den af i sit eget lokalområde først for at se, om hun og Holger kunne få det til at fungere for dem.
Marie fik sit barnebarn til at hjælpe med installationen af app’en og finde ruter i nærområdet. Så gik de to venner i gang med at træne.
Hver aften efter aftensmad, gik de en tur på 10.000 skridt. De ville nemlig være helt sikre på, at grundformen var på plads til en 3-dages vandreferie. De fulgte app’ens anvisninger, bl.a. den lille advarsel der poppede op, hvis de ikke havde fået drejet fra det rigtige sted. Det var tilstrækkeligt til, at de kunne finde vej i området omkring Odder, som de kendte rigtig godt i forvejen.
Men ville det også være nok i Rold Skov?

SMS'er fra Marie og Holger i Rold Skov
Den 5. august 09.00
”Hej Pia
Vi er klar til at køre og glæder os til meget. Hvis vi farer vild sender vi en nødraket 😎😎
Ha en god dag
Kh Holger og Marie”
Den 5. august 20.20
”Hej Pia
Så er vores første dag gået. En fantastisk tur som vi lavede et par km længere. Vi har nydt den fantastiske natur og den dejlige ro. Og så har vi fået et godt grin og en lakrids hver gang appen fortalte vi var uden for ruten. Nu sidder vi og nyder en flaske rødvin og glæder os til turen i morgen.
Kh Holger og Marie
Den 6. august 19.40
”Endnu en fantastisk dag og slet ikke brug for lakridser. Glæder os til i morgen.
Kh Holger og Marie”
Den 7. august 13.14
”Hej Pia,
Så er vi i mål 🥰🥰
Og klar til en ny tur.
Kh Holger og Marie”
Det gælder om at holde sig i gang
En lille indianer dansede en glædesdans inden i mig, da Holger og Marie gennemførte deres Oh So Quiet-tur i Rold Skov. Hvor var de bare seje og modige, de to gamle venner! En kæmpe inspiration for os andre ift. turde bevæge os ud af komfortzonen en gang imellem.
Marie og Holger løber en risiko, når de tager på vandreferie. Det betroede de mig over middagen på Sandbjerg Gods, hvor jeg havde fornøjelsen af at møde dem under hotelopholdet på deres anden Oh So Quiet-tur. De kan for eksempel falde og brække et ben eller få et ildebefindende undervejs på turen.
Det ville være frygtelig pinligt, synes Marie, fordi mange i deres omgangskreds har spurgt dem om, hvorvidt det nu også var klogt at tage afsted på en vandreferie i deres alder. Heldigvis ikke deres børn, der bakker dem 100 procent op. Skeptikerne skulle dog nødigt få ret! Men som Marie også sagde til Holger under Rold-turen sidste år: “jeg vil hellere dø gående på vej op ad en bakke end siddende i min lænestol”.
Marie og Holger ville begge ønske, at flere af deres jævnældrende var knap så forsigtigt anlagte og turde vove sig afsted på en vandreferie. De ser nemlig mange ældre, hvis bevægerum er blevet alt for lille af frygten for at komme til skade. Det tærer både på fysikken, humøret og selvtilliden. Marie og Holger ved dog også godt, at de er blandt de heldige, der er ved godt helbred, for der findes mange, for hvem det simpelthen ikke er muligt at vandre pga. kronisk sygdom.
Det sagt, ville flere ældre dog have godt af at udfordre sig selv fysisk og få oplevelsen af, at kroppen stadig er stærk og kan bevæge sig langt, hvis bare man holder sig i gang.
Det er blandt andet også derfor, at Marie og Holger er så flittige med træningen. Efter Rold-turen sidste år har de holdt fast i de lange gåture og har blandt andet spadseret fra Løkken til Lønstrup – en tur på over 20 km.
Men det er dog først og fremmest glæden ved at gå, der får dem ud af døren. Turen til Sønderjylland bliver derfor sandsynligvis heller ikke deres sidste. Om helbredet fortsat tillader det, for gåpåmodet fejler i hvert fald ingenting.
