Filosoffernes genvej til store tanker
Når jeg arbejder, føles det nogle gange som om min hjerne går i stå.
Selvom jeg prøver af al min kraft at samle tankerne og komme videre, lykkes det langt fra altid. Så går jeg en tur med hunden i stedet for at blive siddende. Bare et kvartérs tid. Det hjælper som regel med at få tankerne til flyde mere frit.
Når jeg går, bevæger jeg væk fra forventningernes tyranni. Det gør mig mere kreativ. Måske hænger det sammen med det lille afbræk, jeg tillader mig selv, hvor mine tanker for en stund kan flyve frit. Eller måske hænger sind og krop bare tættere sammen, end vi lige bilder os ind i vores digitale, fornuftsbaserede tid.
“Solvitur ambulando” er den latinske vending for dette fænomen. Det kan oversættes til “det løses ved at gå” eller “det løser sig, når man går.” Vendingen indfanger ideen om, at man kan finde løsninger eller opnå klarhed ved at gå eller bevæge sig fysisk.
Tanken om at “solvitur ambulando” har været anvendt i forskellige sammenhænge, blandt andet inden for filosofi og litteratur.
I det følgende har jeg fundet citater fra 6 filosoffer, der alle viser, hvordan der er en tæt forbindelse mellem det at gå og tænke store tanker.
Om sammenhængen mellem tanker og skridt
Søren Kierkegaard (1813-1855):
”Jeg har gået mig mine bedste tanker til. Jeg kender ingen tanke så tung, at man jo ikke kan gå fra den.”
”Når man således bliver ved med at gå, så går det nok.”
Immanuel Kant (1724-1804):
”Når man vandrer, er man ikke engang nødt til at tænke, at tænke på det ene eller det andet på den ene eller den anden måde. I kraft af den vedvarende og automatiske kropslige anstrengelse bliver ånden atter modtagelig. Da sker det, at tankerne kan komme til at indtræffe, finde sted.”
Friedrich Nietzsche (1844-1900):
“At sidde så lidt som muligt: ikke stole på nogen tanke, der ikke er frembragt i det fri, under kroppens fri bevægelse – ikke på nogen ide, hvor ikke også musklerne har været med til festen. Enhver fordom kommer fra indvoldene. At have bly i røven er, gentager jeg, den egentlige synd mod ånden.”
Jean-Jacques Rousseau (1712-1778):
”Jeg kan kun meditere, når jeg går. Når jeg stopper, hører jeg op med at tænke; mit sind arbejder kun med mine ben.”
David Henry Thoreau (1817-1862):
”Jeg tilegner mig, hvad jeg ser”
”Det forekommer mig, at tankerne begynder at strømme, lige så snart mine ben begynder at bevæge sig”.
Michel de Montaigne (1533-1592):
”Mine tanker sover, hvis jeg sætter dem ned. Min ånd går ikke alene, som om benene bevægede den”.
Kilder
Frederic Gros: “gå!, en filosofisk fodrejse”, Kristeligt Dagblads Forlag, 2015
Bente Klarlund Pedersen: “Gå-bogen – så går det nok”, Gyldendal, 2018
Erling Kagge: “at gå – et skridt ad gangen“, People’s Press, 2019
