Regenerative tiltag
Vi er på en mission...
Vi ser verden som et forbundet hele, hvor en handling ét sted påvirker systemet et andet sted.
Derfor tager vi som virksomhed ansvaret på os for at tilrettelægge Oh So Quiets ture på en måde, så aktiviteten belaster naturen så lidt som muligt, men også gerne afsætter et (lille) positivt aftryk på det naturområde, vores gæster besøger.
Men Rom blev ikke bygget på én dag. Det er nyt at tænke turister ind i naturbeskyttelse i Danmark – både for myndigheder og for turisterne selv.
Derfor har vi lavet Oh So Quiet til et levende laboratorium, hvor vi på udvalgte ruter afprøver nye måder at involvere Oh So Quiets gæster på. Det kan være små tiltag som for eksempel at plante pil langs ruten, registrere arter eller noget helt tredje.
Alt er selvfølgelig helt frivilligt for gæsterne og foregår i tæt samarbejde med de lokale myndigheder og lodsejere.
Hvad vil vi gerne gøre?
- Inden 1. januar 2025 får alle der besøger Oh So Quiets website tilbudt information om regenerative tiltag – om hvorfor det giver mening og hvad vi gerne vil nå.
- Inden 1. januar 2026 skal vandregæster tilbydes et skræddersyet info-værktøj, der motiverer dem til at gøre en positiv forskel mens de vandrer, i mindst et naturområde hvor Oh So Quiet udbyder vandreture.
- Inden 1. januar 2026 tilbydes Oh So Quiets vandregæster unikke fortællinger om den lokale natur, som øger gæsternes indsigt i de naturlandskaber, de bevæger sig igennem.
- Inden 1. januar 2027 får Oh So Quiets vandregæster et skræddersyet tilbud, som inviterer dem til at sanse og opleve den natur de vandrer i på en særlig måde.
- Inden 1. januar 2027 tilbydes vandregæster et skræddersyet værktøj, der motiverer dem til at gøre en positiv forskel mens de vandrer, i mindst to naturområder hvor Oh So Quiet udbyder vandreture.
- Inden 1. januar 2027 har Oh So Quiet igangsat samarbejder med minimum to lokale naturbeskyttelsesaktører, som har fokus på at gøre en positiv forskel – på to forskellige naturlokaliteter.
- Inden 1. januar 2028 oplever mindst 30 % af Oh So Quiets vandregæster, at de har øget deres indsigt i danske naturlandskaber og hjemmehørende arter ved at tage på en tur med Oh So Quiet.
- Inden 1. januar 2028 har Oh So Quiet delt sine erfaringer med regenerative tiltag på mindst fire branche- eller nyhedsplatforme, og har dermed inspireret flere aktører end Oh So Quiets egne gæster til at bidrage til, at Danmarks natur udvikler sig positivt på egne præmisser.
Regenerativ strategi
Vi lever i en kritisk tid, hvor vi både i Danmark og verden ser et støt stigende tab af arter og en markant forringelse af levesteder for dyr og planter.
Det er en samtid der kalder på både håb og handling, og som stiller turisme-sektoren overfor et valg: At forværre problemet eller bidrage til løsningen. Masseturisme kan forstærke belastningen på naturens processer og ressourcer.
Men turisme kan også spille en rolle for håb og handling målrettet naturens genopretning; hvis tilgangen er regenerativ – en tilgang, der skaber mere værdi end den tager.
Med en stigende efterspørgsel på naturoplevelser har Oh So Quiet et særligt ansvar for at gøre en positiv forskel. Denne strategi præsenterer en vision for Oh So Quiets regenerative tilgang, sætter mål og milepæle for de kommende år og tilbyder konkrete guidelines til handlinger på tre niveauer.
Ifølge Biodiversitetsrådet befinder vi os i en global biodiversitetskrise. Alene i Danmark er 1.900 arter af dyr, planter og svampe truet i en grad
Jeg har taget en snak med Niels Lind Larsen fra Nationalpark Thy om, hvordan man optræder som ansvarlig gæst i naturen.
Vores vision
Oh So Quiet vil bidrage til at give naturen den plads, den har brug for til at udvikle sig på egne præmisser – både fysisk og i vores hjerter.
Oh So Quiet vil arbejde for, at vandregæster får helende oplevelser i naturen og lærer om, hvordan vi passer godt på den.