Vandreferier med ro til nærvær

Gå fra overnatningssted til overnatningssted

Masser af glade kunder på TrustPilot

Du behøver kun at pakke en let rygsæk....

Træk stikket og gå på opdagelse i den smukke danske natur.

Vi klarer alt det praktiske:

– Særligt tilrettelagte vandreruter med nem navigation
Indlogering på hoteller eller i hyggelige sommerhuse inklusiv rengøring
Fuld forplejning
Personlig support under hele turen

Niels
Niels
Læs mere
Vi var fem deltagere afsted i alderen fra 24 år til 59 år, og vi nød alle at vandre i forårssolen i det storslåede landskab ved Fosdalen.
Inger-Marie
Inger-Marie
Læs mere
Du skal bare vandre derudad, ikke tænke på andet, men blot nyde hvert sekund. Tag alle sanser i brug og mærk roen og glæden, der vokser skridt for skridt. Det var første gang min søster og jeg var på vandretur. Bulbjerg - Thorupstrand - Lildstrand. Vi kom, vi så og vi kommer såmænd igen, for nu fik vi da lige appetit på mere. 
Anna 
Anna 
Læs mere
Personlig service og fred og ro. Ingen bekymringer. Alt det praktiske er tænkt på, det eneste vi skulle var at sætte den ene fod foran den anden.
Gorm
Gorm
Læs mere
Ruterne var velvalgte og vi fik set masser af Thys varierede landskab og natur. Maden var god og let at tilberede. Ligesom det skal være efter en vandretur. De to steder vi overnattede havde alt hvad de skulle have plus flot beliggenhed og charme.
Hanne
Hanne
Læs mere
Jeg kan i den grad anbefale Oh So Quiet. Alt fungerer 110% og der var bare tænkt på alt ned til mindste detalje, så vi bare kunne nyde dagene fuldt ud.
Tidligere
Næste

Ruter: Sommerhus til sommerhus

Ruter: Hotel til hotel

Gåturens magi

Vi sørger for, at du kan nyde din vandretur uden bekymringer. Bekymringer har du nok af. 

En tur idet fri er den bedste måde at komme væk fra hverdagens stress på.

Oplev den unikke danske natur på første hånd og lad landskabet udfolde sig foran dig, skridt for skridt.

Det er gåturens magi. 

Udforsk vores koncept

En Oh So Quiet-tur er en mini-vandreferie,
hvor du og dine rejsefæller går på egen hånd fra overnatningssted til overnatningssted i smuk, uforstyrret natur.  I modtager inden turen rutekort (gennem en app) og grundigt info-materiale. 

Overnatning
I overnatter enten i sommerhuse  eller på hotel. I sommerhusene står der ingredienser og nemme opskrifter på aftensmad, morgenmad og frokost, mens I på hotellerne kan nyde lækre måltider i restauranten.

Support under hele turen
Skulle der opstå spørgsmål før, under eller efter turen, kan I til enhver tid kontakte vores support.

Det giver jer optimale rammer for at nyde gåturen, naturen, roen og nærværet, så vandreturen handler mere om at nyde end at præstere. 

På langt de fleste vandreferier, du kan købe i Danmark, er kun morgenmad inkluderet. Sådan er det ikke på en Oh So Quiet-tur. Her er både aftensmad, morgenmad og frokost inkluderet, hvilket hjælper med at holde dine omkostninger nede og gør det nemt at tage afsted på en vandreferie.

Alt, hvad du har brug for til et kort ophold, er til stede i sommerhusene: linned, håndklæder, brænde, drikkevarer, mad, snacks, toiletpapir, madpakkepapir – you name it. Det betyder, at du på “sommerhus til sommerhus”-turene kan nøjes med at pakke en rygsæk med let skiftetøj, toiletartikler og en drikkedunk. På nogle af “hotel til hotel”-turene er der mulighed for at bestille bagagetransport.

Vi sørger for alt det praktiske med med rute, forplejning, overnatning og rengøring, så du og dine rejsefæller kan fokusere 100 procent på at nyde turen gennem de dejligste landskaber. 

Du behøver ikke at bekymre dig om, hvordan du kommer tilbage til din bil efter vandreturen.

Alle dagsdistancer er mellem 8 og 19 km –  her kan også nybegyndere være med. Vil du gerne gå længere distancer? Kontakt pia@ohsoquiet.dk og få anbefalet en ekstra lang rute. På enkelte ruter er der allerede indlagt længere dagsdistancer som valgfri mulighed. På 3-dages turene er dag 2 altid lidt længere end dag 1 og 3 – det skaber en rolig indflyvning og landing på din tur. 

Vi går rigtig mange kilometer, når vi tilrettelægger hver eneste vandretur. Det gør vi for at designe ruter, der har særlige oplevelseskvaliteter, som gør det lettere for gæsterne at lade sig opsluge af den smukke, storslåede natur. Vi sørger for at det er let at finde vej gennem de fantastiske naturoplevelser og seværdigheder,

Du og dine rejsefæller går turen på egen hånd, idet I følger ruten på et kort i en mobilapp. Det betyder, at I ikke behøver forholde jer til nye mennesker på jeres tur, men kan nyde roen ved jeres eget selskab. Er I på en “fra sommerhus til sommerhus”-tur, har I også fuld privatliv under opholdet i sommerhusene. Uanset om I er 2 eller 6 personer afsted, har I altid sommerhusene helt for jer selv.

Vi udvælger de mest charmerende og sjælfulde overnatningssteder til vores ture. Det kan fx være en særlig naturnær beliggenhed, en smuk indretning eller et sted fuld af historie. Ikke to destinationer er ens, og derfor vil du opleve stor variation i overnatningsstederne. Inde på den enkelte rute, er der links til overnatningsstederne.

På alle vores ture er der fuld mobilsupport under turen. Driller app’en? Eller opstår der et problem ude i et af sommerhusene? Så ringer du bare eller sender en SMS. Selvom du og dine rejsefæller går på egen hånd og selv låser jer ind i sommerhusene, er jeres vært med jer i kulissen. Vi sørger for, at der står mad og diverse til jer i sommerhusene og for at gøre rent, når I går videre til det næste stop på turen.
 

Det er for alle vores ruter muligt at gøre brug af offentlig transport til at nå frem til rutens startpunkt. Du kan læse nærmere om disse muligheder under hver enkel rute og vi henviser til https://rejseplanen.dk/ for mere information, specifikke afgangstider og bestilling af Plustur

Hvad skaber flere fælles minder end at lave ting sammen?

Giv et gavekort på en Oh So Quiet-tur til en, du holder af at bruge din tid sammen med.