3 dages vandreferie ved Bulbjerg
- 3 dage med 2 overnatninger
- Dagsdistancer på 5 - 16,5 km
- Helpension
- I har sommerhusene helt for jer selv
Priser
Afgang søndag - onsdag
2.495 kr. pr. person
Afgang torsdag eller lørdag
2.695 kr. pr. person
Afgang fredag eller helligdag
2.795 kr. pr. person
Børn:
1.995 kr. pr. person
Hund (kun tur A)
250 kr.
Linned pålagt ved ankomst
150 kr. pr. person
Grupperabat: Spar 10% ved 4 eller flere personer
Rabatten fratrækkes automatisk ved booking
Program
Parkering på Bulbjergvej 84, 7741 Frøstrup
Dagsdistance cirka 11,5 km
Adgang til sommerhuset i Thorup Strand fra kl. 16
Fra toppen af Bulbjerg går turen gennem den smukke Vester Thorup Klitplantage, hvor I vandrer ad stier omgivet af skov og klitlandskab. Undervejs kan I nyde roen og den særlige natur, der kendetegner området ved den jyske vestkyst. Dagens vandring fører jer frem til Thorup Strand, hvor jeres første sommerhus og overnatning venter.
Dagsdistance cirka 16,5 km
Afgang fra sommerhus i Thorup Strand senest kl. 10
Adgang til sommerhuset i Lildstrand fra kl. 15:30
Dagens vandring følger den gamle redningsvej langs Vesterhavets kyst, hvor havet og klitterne danner en smuk og vindblæst kulisse. Undervejs krydser I igen Bulbjerg, som I bestiger via de smukke trapper, inden turen fortsætter gennem det særprægede klithedelandskab og Lild Plantage. Dagen slutter i Lildstrand, der ligger for enden af Danmarks længste ubeboede kyststrækning.
Dagsdistance valgfrit 5 eller 12,5 km
Afgang fra sommerhuset i Lildstrand fra kl. 10:00
Fra Lildstrand følger I kysten tilbage mod Bulbjerg, men udsigten føles som en helt ny oplevelse, når man nærmer sig fra vest. Her åbner landskabet sig i nye vinkler, og stien snor sig tæt langs havet, mens bølgernes brus og Vesterhavets konstante vind er jeres faste følgesvende.
Turen kulminerer ved Bulbjerg, hvor I igen bestiger “bjerget” og bliver mødt af en storslået udsigt over havet, klinterne og det rå kystlandskab. Herfra går ruten ned ad klinten og tilbage til parkeringspladsen, hvor bilen venter.
Inkluderet i vandreferien
Program
3 dages vandreferie ved Bulbjerg og Vestkysten
Overnatning
I særligt udvalgte sommerhuse
Helpension
Aftensmad, morgenmad og frokost
Navigation
Digitalt kort via app samt oversigtskort
Rengøring
Rengøring af sommerhuset efter opholdet
Telefonsupport
Tilgængelig alle dage
Linnedpakker
Sengetøj, håndklæder og viskestykke
Helt perfekt
"Vi havde en fantastisk tur på Bulbjerg-ruten. Alt var gennemtænkt fra start til slut og Mathilde gav en virkelig god og personlig service. Husene var hyggelige og rene, maden var god, og de små personlige detaljer undervejs gjorde turen ekstra særlig. Et supergodt koncept, som vi meget gerne benytter os af igen!"
- Søren Hvass
24. maj 2026
Bulbjerg-ruten over 3 dage
"Fantastiske ruter med smuk og varieret natur: strand, klit, skov, plantage. Skønne, rene og veludrustede sommerhuse at overnatte i med dertilhørende lækker, økologisk og sund kost - i rigelige mængder. Helt igennem velarrangeret tur fra start til slut og top service fra Pia og Mathilde! Stor anbefaling herfra!"
- Maria
5. maj 2026
Gik Bulbjerg ruten
"En fantastisk naturoplevelse i meget varierede områder med strand, skove, klitplantager og hede. Perfekt arrangeret med overnatning i flotte sommerhuse og fuld forplejning af lækre måltider. Kan klart anbefales alle der gerne vil have en planlagt oplevelse"
- Hanne Kolze
5. maj 2026
Ofte stillede spørgsmål
Hvordan foregår turen?
I går på egen hånd sammen med jeres rejsefæller og følger ruten via en app. Der er ingen guide eller gruppe, så I bestemmer selv tempoet og kan nyde naturen i jeres eget selskab. I har sommerhusene helt for jer selv, så både vandring og ophold foregår på jeres egne præmisser.
Ruten er opdelt i tre etaper, hvor I hver dag vandrer fra ét sommerhus til det næste. Bilen parkeres ved turens start, som også er turens slutpunkt, så I kan nemt komme tilbage til bilen, når turen er slut.
Er forplejning inkluderet?
Ja i sommerhuset finder I ingredienser og opskrifter til morgenmad, frokost og aftensmad. I skal derfor ikke bruge tid på indkøb eller madplanlægning undervejs. Det gør det nemt at tage afsted og hjælper med at holde turens samlede udgifter nede.
Er der bagagetransport?
Nej på vores sommerhus til sommerhus-ture er der ikke bagagetransport. Til gengæld er sommerhusene udstyret med alt det, du har brug for undervejs; bl.a. linned, håndklæder, mad, drikkevarer, snacks og brænde. Du kan derfor nøjes med at pakke en let rygsæk med skiftetøj, toiletartikler og en drikkedunk.
Se vores pakkeliste her.
Kan jeg vælge en kortere eller længere rute?
Alle dagsdistancer på vores vandreferier ligger som udgangspunkt mellem 8 og 19 km. På 3-dages turene er dag 2 altid lidt længere end dag 1 og 3, så turen får en rolig indflyvning og landing.
På Bulbjerg-ruten har du allerede på dag 3 mulighed for at vælge mellem en kort rute på 5 km og en længere rute på 12,5 km. Ønsker du på de øvrige dage at gå en kortere eller længere distance end den inkluderede rute, kan du tilkøbe en alternativ rute i bookingflowet.
Kan jeg komme dertil uden bil?
Ja, Aalborg station er den nærmeste større station til ruten og det er muligt at komme hertil med både bus og tog. Fra Aalborg station kan der tages videre med bus 970x mod Thisted station, hvor I skal stå af på Søndre Øsløsvej. Herfra bestilles en Plustur til den resterende distance til Bulbjergvej 84.
Bemærk at Plustur er flextrafik og skal bestilles senest 2 timer før turen.
Vi henviser til www.rejseplanen.dk for mere information, specifikke afgangstider og bestilling af Plustur.
Er der hjælp undervejs?
Selvom I går på egen hånd, er vi med i kulissen hele vejen. I har fuld mobilsupport under turen og kan altid ringe eller sende en SMS, hvis appen driller, eller der opstår spørgsmål eller problemer undervejs. Vi sørger samtidig for, at sommerhusene er klar til jer med mad og det, I skal bruge, når I ankommer.
Kontakt os
Du kan altid sende dine spørgsmål på mathilde@ohsoquiet.dk
Så vender vi tilbage hurtigst muligt!