Bagagetransport

En af charmerne ved en Oh So Quiet tur er, at man kun behøver at pakke en let rygsæk. Når I kommer frem til jeres overnatningssted finder i nemlig  ingredienser til aftensmad, morgenmad og en madpakke til næste dags vandretur, samt en minibar med drikkevarer, snacks og diverse fornødenheder. Derfor er det muligt at begrænse oppakningen til de mest essentielle fornødenheder.

Det er dog en særlig mulighed for at tilkøbe bagagetransport mellem de to hoteller på ruten i Rold Skov for 100 kr. pr. værelse.

Vejledende pakkeliste til vandreferien

  • Dagstursrygsæk (10-20 liter)
  • Fornuftigt fodtøj, f.eks. vandrestøvler eller sko med god støtte (husk at gå dem til inden turen)
  • Behageligt vandretøj (gerne i flere lag, så du kan justere din kropstemperatur efter forholdene)
  • Åndbart uldinderlag
  • Vandflaske
  • Regnbukser/regnjakke
  • Solcreme, kasket/hue, solbriller, vanter
  • Snacks til turen
  • Toiletartikler (pak alt i små plasticbeholdere, så du holder vægten nede)
  • Førstehjælpskit: smertestillende, vabelplaster, tægetang
  • Vandtæt opbevaring til dine ting (fx plastposer)
  • Varme sokker (der kan være fodkoldt i husene)

Fantastisk koncept

“Fantastisk koncept. Var afsted med veninde og min hund og det hele spillede. Vi tog ruten gennem Fosdalen og den var virkelig smuk og dejligt udfordrende.
Skønne sommerhuse, og bare rigtig rart at man kun skal gå med dagsrygsæk og man ved at alt er sørget for når man kommer frem. Der var valgt både lokalt og med kvalitet for øje i maden – og der var rigeligt. Super fint informationsniveau, og hurtig besvarelse på spørgsmål.
Det kommer vi til at gøre igen!”

Marie Nielsen, 4. september 2024

Skøn vandreferie

“Jeg har været på Rold skov 3 dages vandretur.
Det var en virkelig godt tilrettelagt tur.
GPS appen var let at bruge, der var virkelig god information fra Oh So Quiet både før, under og efter turen.
Naturen er meget varieret på ruten.
Det var også skønt at overnatte på hotel, hvor mad og madpakke var inkluderet.
Kun varme anbefalinger fra mig.”

Else Sørensen, 9. juli 2024

Rold Skov

Rold Skov

25. juni – 20. juli 2025

Oplev den magiske stemning, når I vandrer blandt de krogede bøge i Troldeskoven og Urskoven på Oh So Quiets 3 dages vandreferie i Rold Skov med hotelophold på Comwell Rebild Bakker og Rold Storkro.

Bøgene er ældgamle, helt op til 300 år, og direkte efterkommere af de første bøge i Danmark. I vil også opleve skønne Rebild Bakker, der slet ikke er egentlige bakker, men et plateau. Istiden dannede og eroderede plateauet med kløfterne, som de ser ud i dag, rige på søer, skov og moser

Tilmeld dig Oh So Quiets nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag inspirerende tips til vandring, samt information om vores ture, særlige tilbud m.m.