Foto: Kaj Bjerregaard Lauritsen
.
Julemåneden er fuld af hygge og lys, men den kan også være travl og stressende. Man skal købe gaver, lave mad, pynte op, deltage i julefrokoster og diverse julearrangementer, afslutte arbejdsopgaver inden ferien…
Her er en liste over ting, du kan gøre for at sænke tempoet og laden julefreden sænke sig over dig, så du bliver klar til en rolig og nærværende jul med de mennesker, du holder af.
.
- Gå en tur
Gå en tur i naturen, nyd roen i skoven eller bliv blæst igennem ved havet. Mærk jorden under dine fødder. Det er en fantastisk måde at skabe indre ro på.
. - Gør dig umage med at lytte
Afsæt tid til at lytte til, hvad de mennesker, du er sammen med, har at dele. Lyt opmærksomt, og undlad at tænke på, hvad du selv vil sige. På den måde bliver du mere nærværende.
. - Gi’ gaver med omtanke
Prioriter oplevelser frem for materielle gaver. Tag hensyn til bæredygtighed, klima og biodiversitet, når du vælger gaver. Julefred handler også om at gøre noget godt for din omverden.
. - Følg naturens rytme Om vinteren går dyrene i hi. Markerne ligger brak. Måske skulle du tillade dig selv at gøre det samme? Gå lidt tidligere i seng. Sov lidt længere i weekenden. Acceptér, at din energi er lavere om vinteren end i sommerhalvåret.
. - Hjælp andre uden at forvente at få noget til gengæld
At vide, at du har gjort en forskel i andres liv, giver en følelse af dyb indre tilfredshed og glæde.
. - Skriv hver aften tre ting ned, du er taknemmelig for
Når du fokuserer på det positive i dit liv, mindsker du stress og bekymringer ved at få øje på, at der altid er noget godt at finde, selv i udfordrende tider.
. - Dyrk langsomheden. Sæt dig med et lunt tæppe ved vinduet og fald i staver. Læg et puslespil. Langsomhed giver dig mulighed for at være mere til stede i øjeblikket.
.
Ha’ en god, rolig og nærværende jul.
Kh Pia
Hvad er julefred for dig?
Her er et udpluk af, hvad julefred betyder for nogle af Oh So Quiets følgere på Facebook
– Nærhed med venner og familie
– Ro til at nyde de mange store og små kunstværker i naturen
– At vandre i vores skov med min bedste ven
– Stille sne
– Den stille stund tidlig morgen med et svagt blåt skær på himmelkanten
– Julefred er for mig samvær i kravfri zone
– En stille morgen med lys i adventskransen og en god bog