Hvad forventer du dig af din jul i år?
Et egentlig ret enkelt spørgsmål og alligevel ét, vi sjældent stiller os selv og hinanden. I stedet taler vi om, hvad vi hver især ønsker os til jul. Og vi bruger julemåneden på at stæse rundt for at blive klar til jul: køber gaver, pynter op, arbejder, bager, fulder os, støvsuger, klippeklistrer, kører i bil, hygger, planlægger, pakker ind, pakker ud.
Forventninger er der dog mange af, også selvom vi ikke altid er os bevidste om dem. Forventningerne styrer vores handlinger og driver os fra A til Z i bestræbelsen på at skabe den perfekte jul. Men forventningerne kan spænde ben for, at vi får den jul, vi allermest ønsker os. Julen bliver i stedet en kilde til stress og konflikter.
Min første indskydelse er, at i år ønsker jeg mig ro
Tanken om et mentalt frikvartér uden for mange planer og gøremål er, hvad jeg ønsker mig allermest. Tid til bare at være til og lave ingenting sammen med min familie. Gå rundt i nattøj en hel dag. Lægge puslespil med ungerne. Gå lange ture med frosten bidende i kinderne. Efter et presset efterår med sygdom i nærmeste familie og travlhed på job, er ydre og indre ro noget, jeg i den grad længes efter.
Bevidstheden om, hvad der er allervigtigst for mig, stiller dog store krav, for som med alle andre forventninger, er der meget, der kan gå galt.
Først og fremmest kan mit ønske om ro blive forstyrret af omverdenens forventninger og ønsker. Måske har min mand planer om, at vi skal få styr på alt det i hjemmet, vi ikke har nået i den travle hverdag. Eller børnene synes, puslespil er kedelige og vil gerne ud af huset og have en masse fælles oplevelser. Det kan også være, at der simpelthen er for mange invitationer fra venner og familie, der hver især isoleret set er skønne, men tilsammen gør mit ønske om ro vanskeligt at opfylde. Måske kan jeg slet ikke finde ud af at koble fra, når muligheden langt om længe byder sig.
Lige meget hvad der sker, så stiller mit ønske om ro krav til mig selv om, at jeg skal kunne prioritere, forventningsafstemme, finde kompromiser, sige fra og samtidig være til stede i nuet.
Ting, der kan være svære nok i det daglige, så det er måske for ambitiøst, at jeg skal kunne finde ud af det, bare fordi det er jul.
Så hvad ønsker jeg mig af min jul i år, når alt kommer til alt? Måske i virkeligheden “bare”, at jeg lader være med at forvente mig alt for meget og forsøger at tage tingene, som de kommer.
Jeg vil forsøge at skabe rammerne for en rolig ferie, men også give plads til, at jeg ikke er i kontrol over alt. At sovsen kan skille, ungerne kan komme op at skændes og min mor kan blive indlagt igen.
Jeg vil ikke stramme mig selv om sjælen, som Hella Joof så fint udtrykker det. Og dermed kan julefreden måske lidt nemmere sænke sig.
Hvilke forventninger har du til jul?