For mig har 2018 været et vildt år.
Jeg har kastet mig ud i iværksætteri, hvilket er noget af det mest spændende og angstprovokerende, jeg måske nogensinde har gjort i mit liv. For som 42-årig kvinde, fastansat, husejer og mor til to, virker det ærlig talt som en temmelig risikabel affære. Nogle vil måske ligefrem kalde det tosset (det har jeg selv gjort), at byde iværksætteriet op til dans. Det har krævet – og kræver – masser af mod at tage springet, men har pudsigt nok resulteret i langt mere mod, end jeg i udgangspunktet havde.
Med frygten som co-pilot
Hjertet galoperer, munden er tør og jeg pivfryser. Det føles som at skulle til eksamen. Om lidt skal jeg stå foran et kompetent dommerpanel i Musikkens Hus, hvor jeg skal pitche min iværksætteridé. Håbet er at blive udtaget til TourismX-programmet, for det betyder adgang til professionel hjælp og softmoney, der kan bringe mit koncept et kæmpe skridt nærmere virkeliggørelse.
I foyeren har jeg talt med virksomhedsejere, der ligesom jeg skal ind og pitche deres idé. Forskellen på dem og mig er, at de allerede er godt i gang, nogle endda med mange år på bagen og adskillige ansatte. I guder, hvor føler jeg mig som en glad amatør! Hvad laver jeg overhovedet her? Det er jo nærmest pinligt, fortæller jeg mig selv, men det føles alligevel endnu mere pinligt at stikke af…
Situationer som denne, hvor frygten har forsøgt at overbevise mig om, at jeg var på afveje, har jeg stået i MANGE gange det seneste år. For eksempel da jeg i første omgang besluttede mig for at forfølge min idé (hvad har du egentlig gang i?!), da jeg skulle til de første møder med Thisted Kommune og Nationalpark Thy (shit, det kan gå galt!), da jeg skulle fortælle på arbejde om mit projekt (er det nu også en god idé?!) eller da jeg skulle dele mine første updates og blogindlæg på de sociale medier (shiiiiiiiiiiiiiiiit!). Tænk, hvis de andre ikke kan lide min idé? Eller endnu værre: synes, at jeg har mistet jordforbindelsen og mangler realitetssans?! Og hvad nu hvis projektet ikke lykkes? Er det så ikke bare enormt pinligt?
Få kvindelige iværksættere
Der er ikke ret mange kvindelige iværksættere i Danmark, de udgør kun knap en fjerdel af alle iværksættere. Kombinerer man tallet med aldersgruppen 36-45 år, er tallet forsvindende lavt.
Hvorfor? Sikkert på grund af, at mange af mine kønsfæller tænker som jeg: der er for meget på spil, for meget der kan gå galt og er jeg overhovedet i stand til at klare det? Gennem medierne lærer vi, at den allervigtigste ingrediens for at lykkes som iværksætter er, at man tror på sig selv. Allerede der gætter jeg på, at vi er mange, der diskvalificerer os selv.
Mænd virker til at køre lidt længere på selvtillids-literen, hvilket nok skyldes en skønsom blanding af kultur og testosteron-niveau.
Men hvorfor er jeg så stadig i gang? Og ovenikøbet synes, at iværksætteri er blevet en temmelig spændende disciplin? Jeg tror blandt andet det skyldes, at for hver gang jeg har overvundet min frygt det seneste år, har det gjort mig lidt mere modig. Det har givet mig en erfaring af, at jeg måske godt kan alligevel og at der ikke sker noget slemt, faktisk tværtimod. Jeg er kommet med i TourismX-programmet (YES!!!!!!) og at have klaret den udfordring, er den første bekræftelse på, at jeg nok ikke er helt tosset. I hvert fald kun tosset nok til at vove mig uden for komfortzonen i ny og næ. Og her sker magien som bekendt.
Du bliver modig, når du handler
Vores hjerne er programmeret til at synes, at alt, der er nyt og anderledes, er farligt, og den vil gøre hvad den kan for at beskytte os. Den forsøger med vold og magt at holde os der, hvor vi er nu og ikke fortsætte, når vi føler frygt. Det har den praktiske konsekvens at holde os i live, hvis vi bliver jagtet af vilde dyr.
Som oftest er det dog ikke livet det gælder, når frygten dukker op. Derfor kan det også være en god idé at udfordre den, så den ikke får lov til at styre vores liv for meget.
Jeg er kommet frem til, at modig ikke er noget, jeg er, det er noget, jeg gør. Hver gang jeg gør noget, jeg er bange for, er jeg modig. Og hvis jeg aldrig gør noget af det, jeg frygter, bliver mit mod som en slap, utrænet muskel. Derfor er det vigtigt hele tiden at træne modighed.
Christine Feldthaus har udtalt, at So F* Special-programmerne, hvor hun skulle kaste sig ud i den ene udfordring mere vild end den anden, gjorde hende mere modig.
Præcis sådan har jeg det med min iværksætterrejse. Og den er først lige begyndt.
