Der er en forskel på at bevæge sig gennem et landskab og på at være i det. Nogle gange går vi hurtigt. Vi har et sted, vi skal hen. Noget, vi gerne vil nå. Andre gange sker der noget andet. Tempoet falder. Opmærksomheden ændrer sig. Og det, der før bare var omgivelser, begynder langsomt at træde frem.
Måske er det ikke kun stedet, der afgør oplevelsen. Måske er det tempoet.
Tempoet vi går i
Siden jeg læste Mikael Kambers bog “Gå godt” første gang tilbage i 2022, har bogen og dens budskaber fulgt mig. Faktisk har jeg den til at ligge fast på mit kontorbord, som en lille påmindelse om dens budskaber. En påmindelse om hvorfor vi skal huske at sætte tempoet ned. At effektivitet ikke altid er det samme som produktivitet.
Men noget er at forstå det. Noget andet er at opdage, hvordan det faktisk viser sig i praksis. For tempo er ikke bare noget, vi beslutter os for. Det er noget, der sker i os. Det ændrer sig med vores tanker, vores humør og det, vi har med os ind i situationen. Ofte uden at vi lægger mærke til det. Måden vi går på, afslører derfor ofte mere, end vi selv er klar over. Ikke hvor vi er på vej hen, men hvordan vi har det, mens vi er på vej.
Jeg kender det selv. Nogle gange går jeg en tur i løbet af arbejdsdagen. Hvis der er en bestemt detalje, som jeg koncentrerer mig om at genkalde, kan jeg helt ubevidst sætte tempoet ned. På samme måde har jeg også lagt mærke til, hvordan jeg går hurtigere, hvis jeg er frustreret eller irriteret over noget. Milan Kundera skriver i sin roman “Langsomheden”, at der er “en hemmelig forbindelse mellem langsomheden og erindringen, mellem hurtigheden og glemslen”.
Måske er det netop det, vi mærker, når tempoet bliver for højt. At noget glider lidt for hurtigt forbi. At vi mister grebet om det, vi ellers gerne ville holde fast i. Og måske er det også derfor, det bliver sværere at mærke os selv og hinanden, når vi hele tiden er på vej videre.
Når tempoet tager over
Det kan særligt være en udfordring i vores accelerationssamfund. Selvom vi i dag har både teknologi, AI og diverse købefærdige løsninger, som bør frigive tid, så er vi unægteligt gode til at fylde tiden med nye opgaver frem for at give plads til stilstand og langsomhed.
Tempoet sætter rammerne for, hvordan vi ser vores omverden. I højt tempo føler vi os effektive. Vi er fokuseret på målet og gør, hvad der skal til, for at nå det. Men i det høje tempo overser vi nemt nuancerne og detaljerne. Vi mister følingen os selv og hvorfor vi gerne vil nå målet. Derfor er det vigtigt at give sig selv tiden til at stoppe op og kontrollere om kursen fortsat er den rette.
I lavt tempo opdager vi små detaljer og får tid til fordybelse. En solstråle bryder igennem trækronerne, en sangfugl kalder, duften af skovens muld breder sig. Der er i dag et utal af ting, som kæmper for vores opmærksomhed. Reklamer, en ny tv-serie, den uendelige strøm af notifikationer på mobiltelefonen.
Måske er det netop derfor, det ikke er helt ligegyldigt, hvilket tempo vi bevæger os i. For tempoet er med til at afgøre, hvad vi overhovedet får øje på.
At kunne skifte tempo
Det giver derfor mening at træne vores opmærksomhed, så vi i højere grad selv kan være med til at vælge, hvor vores fokus ligger.
Forskning viser faktisk, at bare 20 minutters gåtur i naturen kan forbedre fokus og kreativitet markant. Når vi går langsomt, begynder hjernen stille at engagere sig i nuet og i det, der sker omkring os. Hvert skridt bliver en meditation.
Når tempo og opmærksomhed skifter, kan en almindelig gåtur føles helt ny. Pludselig går du fra transport til oplevelse, fra aktivitet til tilstand. Hvad der startede som en rutine, kan blive til et meditativt frirum. Du mærker ikke dine skridt som målrettet motion, men som en stille udforskning. I disse øjeblikke handler det ikke om at nå frem til noget. Det handler om at lade sindet vandre frit. Hav tålmodighed, gi’ dig selv lov til roen: Først da sker det magiske, som gåture kan give.

