Der går en direkte linje fra evnen til at gå til menneskets grundlæggende trivsel, argumenterer Mikael Kamber i ”Gå godt”. Den nye bog byder på indsigtsfulde interviews med Rane Willerslev, Bente Klarlund og Tor Nørretranders og bevæger sig gennem store emner som evolutionshistorien og selve meningen med livet. Forløses de store ambitioner? Et godt stykke hen ad vejen.
En aften i foråret 2018 ændrer 42-årige Rikke la Cour Tobiassens liv sig på et splitsekund. Midt på dansegulvet mister hun balancen og banker sit baghoved i betongulvet i frit fald. Der kommer til at gå 2,5 år før hun igen kan passe sit fuldtidsarbejde som seniorforhandler på Novo Nordisk. En slem hjernerystelse med alvorlige senfølger skaber en hverdag med konstant hovedpine og koncentrationsbesvær, hvor selv et spil ludo med børnene er for anstrengende. Men hvis man ingenting kan, hvordan kommer man så tilbage til et liv med en normal hverdag igen
For Rikke bliver gåturene hendes redning. I stedet for kun at spise Panodil går hun ture; først små korte ture på få hundrede meter rundt om blokken med sin mand under armen, fordi hun er for svimmel til at gå selv, siden lange ture på egen hånd i øde naturområder. Skridt for skridt, i al slags vejr, kæmper hun sig i langsomt tempo tilbage til livet igen.
Fødder er rødder
At der er noget på spil og gåture ikke blot er en ligegyldig syssel, er man ikke i tvivl om, når man har læst Mikael Kambers ”Gå godt”; det vidner Rikkes historie også om.
Kamber argumenterer i bogen for, at de steder og erkendelser, der slår rod i os som mennesker og som vi tager med videre i livet, i overvejende grad er nogen, vi har tilegnet os i gangtempo. Hvis vi har for travlt, mister vi følingen med os selv og med andre. Det er særligt værd at notere sig i et accelerationssamfund, hvor der ofte bliver sat lighedstegn mellem hastighed og fremskridt.
Refleksioner over det moderne, stillesiddende liv står i kø, efterhånden som kapitlerne behandler emner som tempo og gangarter, en nyfortolkning af behovspyramiden ved navn AMOR (Absolutte behov, Mening, Optimisme og Relationer) samt den oprejste gangs betydning for hele den menneskelige evolution (”Uden evnen til at gå på fødderne havde hænderne ikke fået mulighed for at udvikle sig frit. Uden hændernes evne til at håndtere redskaber, der kunne forarbejde føden, havde hjernen ikke kunnet vokse. Og uden menneskehjernen havde verden ikke set ud, som den gør i dag – på godt og ondt.”).
God sommerhuslæsning
Sproget flyder og øjnene danser ubesværet hen over siderne i ”Gå godt”, der veksler mellem tre forskellige fortællestile: samtaleformen, som vi nok bedst kender fra avisinterviewet (interviewpersonerne er udvalgt klogt og har alle noget på hjerte), den alvidende 3. persons-fortæller, hvor Mikael Kamber i ekspertrollen tager læseren med på gåturens forunderlige rejse og endelig en redigeret version af rejsedagbogen.
Som ekspert fungerer Mikael Kamber knap så overbevisende som i andre dele af bogen. Vi kommer lidt for friktionsløst igennem tunge emner som meningen med livet og findes der en gud. Kamber mangler fagligt den tyngde, som professortitlen giver Bente Klarlund og mange års intens beskæftigelse giver Chris McDonald. Det ses også af kildevalget, der for en stor dels vedkommende er sekundærkilder i populærvidenskabelig form.
Rejsedagbogen er sammen med interviewene helt klart dem, der står stærkest i bogen. Her skinner Mikael Kambers glæde ved at gå meget tydeligt igennem. Som læser lader man sig rive med af det nu, han skriver frem på baggrund af dagens gåture, og som ubesværet fletter sig ind og ud mellem ydre indtryk og indre refleksioner.
”Gå godt” er fortrinlig læsning i sommerhuset og sætter gang i både tanker og bentøj.
Disclaimer: som skribent har jeg hverken modtaget penge eller andre former for honorar for at bringe denne anmeldelse på Oh So Quiets blog. Jeg har også selv betalt for bogen.
Forfatter: Mikael Kamber (læs om forfatteren på hjemmesiden Kamber.dk – Positiv psykologi i praksis)
Forlag: Politikens Forlag
Sider: 250 sider
Pris: 220 kroner
