Skip to main content

Kan du også mærke forskel på dit humør før og efter en gåtur?

Jeg mærker det tydeligt; det kan jo ligefrem være svært at bevare et dårligt humør, når man går tur. Det er som om, skridtene gradvist løser op for bekymringer, spændinger og tungsind. Tankerne begynder at strejfe mere frit og ubekymret.

Men hvad sker der egentlig med humøret, når vi går?

Professor Bente Klarlund forklarer i ”Gå-bogen”, at gåturen sætter gang i en række processer inde i hjernen. Den fysiske aktivitet udløser hormoner, der påvirker vores humør ved at overføre signaler mellem nerver i hjernen.

Særligt hormonerne serotonin og dopamin er ”skyld i” humørstigningen:

  • Serotonin spiller en rolle i reguleringen af bl.a, appetit, søvn og hukommelse og bidrager til den følelse af velvære og sindsro, vi føler i kroppen efter en gåtur.
  • Dopamin er vigtigt for bl.a. motivation og læring og fungerer desuden som et belønningsstof i hjernen. Man kan stimulere dopamincentret med bl.a. sukker, alkohol, sex, spil og – nå ja – fysisk aktivitet som gåture.

Gå dig fra stress

Hormonproduktionen falder dog også, når man går.

Gåturen hæmmer hormonet kortisol, som kroppen producerer i stressede situationer. Hvis kortisolniveauet ligger for højt over længere tid, vil det gøre dig mere ængstelig, humørsvingende og gøre det svært at overskue selv små opgaver.

Friske gåture virker derfor ligefrem forebyggende mod stress og mindsker risikoen for at udvikle en depression, forklarer Bente Klarlund.

Det forklarer, at en rask gåtur er effektiv til at skabe ro i systemet, hvis man er rastløs og har svært ved at skabe ro på andre måder.

Ifølge Bente Klarlund minder den gode effekt en gåtur har på hjernen på nogle måder om effekten af antidepressiv medicin, dog uden de negative bivirkninger.

Det er altså ret vildt!

”Tab for alt ikke lysten til at gå: jeg går mig hver dag det daglige velbefindende til og går fra enhver sygdom; jeg har gået mig mine bedste tanker til, og jeg kender ingen tanke så tung, at man jo ikke kan gå fra den.”

Søren Kierkegaard