Skip to main content

Når jeg står på Bulbjerg og kigger ud mod horisonten. Når jeg vandrer gennem klitheden og kan skimte Lodbjerg Fyr i det fjerne. Når jeg går på bakkekammen ved Svinklovene. Ja, så bliver jeg ramt af følelsen af storslåethed og føler mig lille i det store.

Forundring og følelsen af storslåethed er god for vores psykiske trivsel, viser forskningen. Det nedsætter stress og øger positive følelser som glæde og taknemmelighed.

Men vi behøver ikke nødvendigvis bevæge os i storslåede landskaber for at udløse denne effekt; en ugentlig gåtur på 15 minutter kan være nok, hvis vi går med det rette mindset:

– det gælder om at lægge mærke til alt det, man ser omkring sig, som om man var et barn.

Forskerne bag et amerikansk studie af fænomenet, kalder det for ‘awe walks’ eller på dansk: ‘forundringsture’.

Verden i børneperspektiv

I lørdags gik jeg en forundringstur med to nære veninder i Lundby Krat.

Vi valgte at gå lidt uden for stien og fik øje på en rislende bæk med en børne-bygget dæmning, stirrede op i kronen på et flere hundrede år gammelt træ og var enige om, at den lignede et fintmasket net af blodårer, rørte en blød hestemule, så vorterod foruden små spæde forårsspirer.

Snakken efter de 15 minutter var mere kreativ, nysgerrig og legesyg end normalt, var vi efter turen enige om. Det bliver spændende at følge effekten over tid, for vi har besluttet os for at gøre det til et fast indslag på vores jævnlige gåture.

Måske var det også noget for dig?

Kilde: “Stress: Forsøgspersoner fik det bedre efter ugentlige gåture med ‘barnlig’ forundring” på videnskab.dk