En dag kunne min mormor ikke længere gå. Det var den dag, hun døde. Fysisk levede hun videre lidt endnu
Med disse ord begynder nordmanden Erling Kagge sin bog ”At gå – et skridt ad gangen”.
De tre enkle sætninger om Erlings mormor, indeholder for mig grundessensen af den betydning, det har for os mennesker at kunne gå. Der handler nemlig om langt mere end ”at bevæge sig jævnt og forholdsvis langsomt hen over underlaget, idet hvert ben flyttes mens kropsvægten hviler på det andet ben”, som ordbogen nøgternt definerer.
I evnen til at gå bor selve livskraften. Viljen og selvstændigheden. Glæden ved at opleve og opdage nye ting. Meningen.
Citatet giver mig en klump i halsen. Det minder mig nemlig også om livets skrøbelighed og hvordan det hele en dag er ovre.
Min egen mor har gennem mange år kæmpet mod leddegigt. For 15 år siden stoppede gigten hende i at kunne danse med far. For 10 år siden tvang den hende til at opgive sit elskede job som selvstændig. For 5 år siden blev hun for alvor gangbesværet og måtte opereres i begge fødder. I dag forlader hun kun sjældent sit hjem og humøret er under stærkt pres.
Det er en sorg at se, hvordan et menneske, jeg elsker, langsomt svinder ind. Det sker i samme takt som skridtene bliver færre. Jeg frygter den dag, hun ikke længere kan gå.
Livets små øjeblikke
Evnen til at kunne gå er i sig selv et under og en væsentlig bestanddel af gåturens magi. At gå er dog så selvfølgeligt for de fleste af os, at vi glemmer at sætte pris på den i tide. ”Sundhed er en krone, den raske bærer, men kun den syge kan se”, skrev Karen Blixen livsklogt.
Men gåturens magi består af mere end det; magien indtræffer nemlig ikke hver gang, vi går. Tænk bare på de mange skridt, du går hver eneste dag. Hvor mange af dem, kan du egentlig huske, når dagen er gået? Sikkert ikke mange. Og du forbinder dem nok slet ikke med noget magisk.
Gåturens magi er den stemning, der indtræffer ved helt særlige lejligheder. Nemlig på de gåture, hvor vi pludselig standser op og tager os selv i være smålykkelige. Til stede. Sansende. Nærværende. Et af livets små øjeblikke, hvor vi føler os som en lillebitte del af en større helhed.

Naturglæde
For mig har omgivelserne stor betydning for, om gåturens magi indtræffer.
Det er nemmere at opleve magien, når jeg går på en lille snoet skovsti, hvor lyset bryder gennem trækronerne og laver et fint mønster foran min fod, end når jeg går den samme rute inde i byen med min hund, som jeg har gået 100 gange før. Sidstnævnte kan helt sikkert også noget, men den er sjældent magisk.
Naturen på en gang beroliger og stimulerer mine sanser; mit nervesystem er tunet ind på dens frekvenser. Skønheden ved en bjergtagende udsigt griber mig om hjertet og udløser en dyb glæde og taknemmelighed over at være til.
På en liste over de 50 mest almindelige barndomsminder (ja, det er der rent faktisk forsket i), består top tre af:
- Familieferier
- Gemmeleg
- Samle skaller på stranden
Forener du de tre elementer på en gåtur – du er på ferie med dine børn eller børnebørn, I leger gemmeleg og finder smukke skaller på stranden, som I tager med hjem i lommerne – kan du næsten være garanteret, at gåturens magi opstår. Men du skal overgive dig til stunden. En måde at gøre det på, kan være ved at lægge mærke til alt det, du ser omkring dig, som var du selv et barn.

Gåturen bringer os tættere på os selv
At indkredse gåturens magi er dog lidt ligesom at fange en sommerfugl – rører du først ved dens vinger, kan den ikke flyve længere.
Magi er det, der opstår spontant i nuet; hvis du sætter magien på formel, er den paradoksalt nok ikke længere magisk.
Det hænger sammen med, at gåturens magi opstår i det præstationsfri rum.
Der, hvor du ikke gør noget, fordi du vil opnå noget bestemt. Du går ikke med en bestemt agenda. Du går, fordi du holder af at gå. Bare det. Og det er alt nok.
På dansk mangler vi et ord, der helt dækker det engelske ”serendipity”. Det nærmeste vi kan komme er ”et lykketræf”, men det dækker alligevel ikke helt.
Serendipity betegner den situation, at du finder noget værdifuldt, du ikke leder efter. Den indtræffer ofte, når du laver noget helt andet.
Forfatteren Frederic Gros fortæller i bogen ”Gå – en filosofisk fodrejse”, at vi på gåture udvikler en særlig modtagelighed for det uventede:
Mennesker, der sidder ved en skærm hver dag, mangler horisont. De kan ikke se himlen. De kan ikke se landskabets perspektiver (…) Arbejder man foran en skærm hver dag, gennemstrømmes man af andre menneskers informationer. Men ved at gå kan man møde sig selv.
Læs flere blogindlæg om gåturens magi
FAQ
- Familieferier
- Gemmeleg
- Samle skaller på stranden
- Hinke
- Se Top of the Pops
- Sportsdage
- Se børnefjernsyn
- Spise fish and chips
- Bland-selv-slik
- Legepladslege
- Penalhuse
- Klatre I træer
- Æggevæddeløb
- Optage hitlisterne om søndagen
- Aftensmad med Klassen
- Samle på legetøj/kort osv.
- Is fra iskiosken
- Lege udenfor, til det blev mørkt
- Soppe i havet
- TV-programmet Dinner ladies
- Tabe tænder og lægge dem under puden
- Kysse-tagfat
- Skændes med søskende
- Fiske efter haletudser i et vandhul
- Købe pladser i Woolworths
- Lege på en rebgynge i skoven
- Skoleudflugter
- Besøge fætre og kusiner
- Lave blomsterkranse og have dem på hovedet
- Starte i skolen efter sommerferien
- Stå rigtig tidligt op for at rejse på ferie
- Læse blade
- Udforske inddæmninger af vand mellem klipper
- Bruge trøjer som målstolper
- Skoleboden
- Lege i soppebassinet
- Ice cream floats (flødeis med sodavand eller lignende)
- At løbe rundt udenfor i bare fødder
- Soveaftaler hos venner
- Skolemadpakker
- Bade i et koldt hav
- Spille tennis op mod husets gavl
- Skrab & duft-klistermærker
- Første skældud af en lærer
- Være sent oppe nytårsaften
- Glide på græsset i skoleuniform
- Avisruter
- Tage på camping
- Lege på lange bilture
- Synge på bagsædet i bilen
Kilde: spørgeskemaundersøgelse fra 2016 med svar fra 2000 voksne i Storbritannien gengivet i bogen ”Kunsten at skabe minder – sådan skaber og husker du dine lykkelige øjeblikke” af Meik Wiking
Serendipity (på dansk: serendipitet) er det at finde uden at søge og herefter at erkende værdien i det, man har fundet, sådan at det ses i et helt nyt lys.
De to store opdagelser røntgenstråler og penicillin, blev gjort ved opmærksomhed over for tilfældigheder og uventede resultater under laboratorieforsøg.
Kilde: Wikipedia
Erling Kagge: At gå – et skridt ad gangen, People’sPress 2018
Meik Wiking: Kunsten at skabe minder – sådan skaber og husker du dine lykkelige øjeblikke, Turbine 2019
Frederic Gros: Gå – en filosofisk fodrejse, Kristeligt Dagblads Forlag 2015