Skip to main content

Vandreglæde: alene, men ALDRIG ensom.

Jørgen fra Køge har i maj 2022 været på sin anden Oh So Quiet-tur – denne gang på ruten “Nr. Vorupør, Vangså, Stenbjerg” med vennen Freddy.

Efter turen har Jørgen delt sine indtryk fra turen i en mail til en ven, som han også har sendt til Oh So Quiet.

Kære ven

Jeg havde fået overtalt min ven Freddy til, at vi skulle på tur hos Pia fra Oh So Quiet. I april sidste år var jeg på en Oh So Quiet-tur i Tannis Bugten sammen med to af mine gamle skolekammerater.
Det er samme koncept denne gang, det med at vandre fra sommerhus til sommerhus. Stadig en genial ide.
Hendes vandreruter downloadede vi til min Topo GPS app, og så kunne vi ikke fare vild. Man skal dog stadig være skarp i området nord for Vorupør, hvor det er rigtig mange stier i klitheden. Her er, hvad vi så:
Smukkere kan det ikke blive, og lyset ved Vesterhavet er helt fantastisk: ingen skarpe skygger her om eftermiddagen i maj måned.
Tvorup Klitplantage fra 1816 og nogle af træerne har været sejlivede og står der stadig i dag.
Vores sommerhus, som Pia kalder det lille hus på prærien med det største “TV” (sidste hus før klitterne). Hvilken fantastisk udsigt! Vi sad der hele aftenen indtil solen gik ned!! og rødvinen var sat frem….
Det ser nærmest uvirkeligt ud.
2. vandredag
Pia havde lavet langtidshævet dej, som stod i køleskabet – så vi kunne lave boller til morgenmad og frokost. Ja, hun har sørget for alt, hvad vi havde brug for…
Vi tog afsked med det store TV, inden vi igen gik ud på stierne.
Hvad siger du,?  det er da vildt flot!!
Flot, næsten uendeligt klithedelandskab 360 grader rundt. Ikke et hus, ikke et menneske. Lige her rammer Thy mit åbne hjerte igen og igen.
Igennem plantager og solen var med os overalt – vi havde så fint vejr – rigtigt vandrevejr på 12-13 grader – så smukt – alt var lysegrønt….
Så er vi fremme ved næste sommerhus i Stenbjerg by, helt anderledes, super flot ude og inde.
Her er der sgu’ stil over stuen…

Og her i haven nød vi freden og solen, og så havde Pia denne Gin & Beer fra Thisted Bryghus i køleskabet. Så steg humøret til nye højder!

3. vandredag
Her mod Vesterhavet – og derefter fra Stenbjerg Landingsplads til Vorupør.
Vesterhavet kan altså noget: brede strande – flotte klitter – og ikke mindst havet, der slår ind på stranden. Det er som sød musik i ørene, det er ret meditativt…
3 dejlige vandredage. Vi har aftalt, at vi kommer tilbage næste år til Nationalpark Thy. Det er stærkt vanedannende!
Og tilbage til bilen på parkeringspladsen og derefter til Sjælland. 3 timer senere satte jeg Freddy af i Roskilde. Danmark er nu ikke så stort.
Dejligt at være ude på eventyr igen. Jeg har det så godt med at komme væk og ud og opleve!! Få nye input.
Ellers vandrer jeg stadig rundt omkring på Sjælland. For det meste alene – men af og til har jeg også en aftale med andre vandrere. som jeg har mødt på min vej.
Mine venner, der ikke vandrer, spørger om det ikke er lidt ensomt og jeg svarer følgende:

Mange antager fejlagtigt, at jeg, som ofte vandrer alene, er ensom, mens jeg i virkeligheden oplever en ro, eftertanke, åndelig tilfredsstillelse og livskvalitet.

Det er det, jeg opfatter med mine sanser, der skaber min identitet. Vandreture i lidt øde egne er dermed i stand til at ændre min identitet på en positiv og udviklende måde, så jeg til sidst går rundt og føler mig som et helt andet menneske.

De positive minder fra vandreture ude i naturen beriger også mit liv til hverdag, når jeg ikke vandrer, da oplevelserne lagres i min bevidsthed for altid.
Jeg er helt sikker på, at du helt præcis ved, hvad jeg mener….
Kærlig hilsen fra
Jørgen