– Hvad har været den største inspiration for dig inden for det seneste år?

Det spørgsmål stillede en journalist mig i sidste uge. Og det satte gang i de små grå.

For hvad har egentlig været det mest inspirerende det seneste år, der jo om noget har været præget af COVID-19?

Det mest oplagte ville være at gribe til nogle af de nye muligheder og vaner, COVID-19 har bragt med sig: Digital kreativitet og nye måder at organisere arbejdsdag og fællesskaber på. Og en opmærksomhed på, hvor meget samvær med andre mennesker egentlig betyder for vores trivsel. For bare at nævne nogle stykker.

Men det ville ikke være helt sandt.

For mig har rejsen med Oh So Quiet nemlig betydet en langt større ændring i mit liv end COVID-19. Hvilket er ret vildt, når man tænker over det.

2020 har været året, hvor jeg sagde mit faste job gennem 10 år op og bevægede mig helt ud på iværksætteriets tynde is. Det betød farvel til fast indkomst, løn under sygdom, pensionsopsparing og skønne kolleger.

Og på den rejse har særligt én ting inspireret mig mere end noget andet.

Jer gæster.

Hver gang jeg har sendt et nyt hold gæster afsted på en Oh So Quiet-tur, har jeg nysgerrigt fulgt med fra kulissen:

– jeg har holdt vejret i spænding de dage, det har regnet 
– nysgerrigt læst i gæstebogen hver gang jeg kom ud til et sommerhus for at gøre det klar til næste hold gæster
– holdt ind til siden af vejen og sagt hej, hvis jeg kunne se et par, der lignede Oh So Quiet-gæster på tur 
– løbende tilpasset konceptet ud fra de tilbagemeldinger, jeg har fået fra jer, bl.a. gennem spørgeskemaer

Alt sammen for at sikre mig, at alle har det godt og nyder turen. Det ligger mig nemlig meget på sinde. 

Og hvad har erfaringen været? At Oh So Quiet-gæster bare er lidt sejere end folk er flest! 

Jeg har mødt:

– Anette og Ville, der på deres første vandreferie nogensinde vandrede barbenet og skraldgrinende igennem en oversvømmet passage på ruten i stedet for at gå udenom
– Ellen på 84 år, der frisk som en havørn kunne klare distancer på op til 16 km om dagen uden problemer
– Louise, der kom væk fra ruten og gik en del ekstra kilometer i silende regn sammen med sin 9-årige datter Mathilde uden at give op. Næste dag gik de den sidste distance på 10 km og sluttede af med en stor isvaffel i højt humør

Og, og, og. Der er mindst 100 eksempler på, hvordan I gæster har klaret uventede episoder med sindsro og et smil på læben, hvilket har gjort hele forskellen. 

Jeg kan endnu ikke helt afgøre, om Oh So Quiet bare tiltrækker folk med et større overskud, eller om det er vandreturen, der gør det. Der sker nemlig gode ting med os, når vi går langt. Men i denne sammenhæng er det underordnet.

For mig er det bare en kæmpe inspiration at se, hvordan mine gæster håndterer små og store udfordringer på deres vej. Det giver mig masser af mod på min egen rejse og fornyet energi til at klare de strabadser, der løbende dukker op.

Udfordringer er jo i bund og grund bare minder for livet, når man har klaret sig igennem dem på en god måde.