Hvis det går lidt for travlt i hverdagen – hvilket det ofte gør – bruger min mand og jeg gåture til at få snakket sammen. Altså rigtig snakket sammen. Ikke bare koordineret, at hvis du kører til fodbold, så handler jeg til aftensmad.
Gåturene er vores åndehul, hvor vi får vendt stort og småt. Vi får kalibreret sendefrekvensen og fjernet noget af hverdagsstøjen. Det giver plads til omsorg, nysgerrighed og refleksion. Men også rum til at få snakket om problemer.
Gåture virker. Det gør de for os. De mindsker distancen og gør os mere ærlige og lydhøre over for hinanden. Der sker bare et eller andet, når det der kommer ud af munden kombineres med en fart på 4-5 km i timen. Tingene falder i hak. På latin betyder “samtale” meget sigende “at gå sammen”.
Simon Kvamm og Marie Key synger: “jeg vil ikke gå med dig”, men længes i sangen efter det modsatte. At gå sammen til Rom. Sådan er det nemlig med en god gåtur. Hvis man sænker paraderne og giver sig hen, er det ren kærlighed!