For nogle uger siden tog årets sidste gæster hjem fra deres Oh So Quiet-tur. Jeg sidder med en varm kop kaffe i den gode stol og tænker tilbage på sæsonen, der gik.
Mine tanker dvæler ved det, der er gået godt og gået mindre godt. Og det der har givet mening. Mening er nemlig i en kategori helt for sig selv.
Det, der er gået godt
Jeg har fået positive tilbagemeldinger på den nye rute “Klitmøller, Vangså”:
“Sikke en diversitet af natur, Klitmøller har at byde på! Ruterne har virkelig givet mange forskellige indtryk. Benene er trætte, hjernen er mentalt opladt af skønne indtryk.”
Som iværksætter bliver man både stolt og glad af de flotte anmeldelser (på bl.a. TrustPilot) og samtidig bekræftet i, at denne rute er god og bør gentages i 2022.
Det, der er gået mindre godt
På “mindre godt”-siden befinder sig en anden af efterårets nyheder: den første 4-dages rute i Oh So Quiets historie. Her er kun en tredjedel af turene blevet solgt. Noget kunne altså tyde på, at 4 dage er for længe, mens 3 dage er den ideelle længde på en Oh So Quiet-tur. Jeg venter i hvert fald nogle år, før jeg afprøver 4-dages formatet igen, for det gør ondt på økonomien, når de lejede sommerhuse står tomme.
Det meningsfulde
Og så til den sidste kategori, der adskiller sig fra de andre to, nemlig mening. Der er nemlig stor forskel på, hvad der er godt og hvad der giver mening. For eksempel kan noget godt være hårdt eller gå mindre godt og alligevel give dyb mening. Tænk bare på en fødsel.
For mig bor meningen i den positive forskel, som Oh So Quiet-turene gør for mine gæster: Skaber rum for den gode samtale. Får hoved og krop til at hænge bedre sammen. Udløser natur-begejstring. Skaber rammer for en tiltrængt pause.
Hilsnerne i gæstebogen giver mig små glimt af denne mening og går tit i hjertet på mig. Det er så rart, at nogen giver sig tid til at skrive en hilsen.
