I vintermånederne kan hverdagen føles tungere, dagene kortere og overskuddet mindre. Alligevel kan korte gåture i vinterkulden og det spinkle dagslys give noget andet end bare frisk luft. Her er fem konkrete gevinster, som gåture ofte bringer med sig og som du kan tage med hjem i kroppen bagefter.
1. Et mere stabilt søvnmønster
Vores døgnrytme bliver let forvirret, når dagene er korte og lyset er sparsomt. Vi vågner i mørke og går i seng i mørke. Nogle gange føles det som om, kroppen aldrig helt ved, hvornår den skal være frisk og hvornår den skal give slip.
Når vi går i dagslys, selv det vinterblege, hjælper vi kroppens indre ur. Lyset fortæller hjernen, at dagen er i gang; det gør det lettere at falde naturligt til ro om aftenen. Det er en basal, men ofte overset håndsrækning til bedre søvn.
Derfor kan selv en lille gåtur i formiddagslyset være med til at signalere døgnets rytme til kroppen. Så de dage, hvor du har muligheden, kan selv en kort tur på 20 minutter gøre en stor forskel.
2. Sanselighed og kontakt til kroppen
I en almindelig hverdag er vi ofte i hovedet. Vi tænker, planlægger, løser, reagerer. Og selv når vi slapper af, kan det være svært at koble fra og det føles som om hjernen konstant er “tændt”.
Her kan en gåtur i vinterkulden hjælpe. Kulden gør nemlig vores sansninger mere tydelige. Du mærker kinderne. Du mærker dine fingre. Du mærker åndedrættet i den kolde luft. Du hører måske vinden eller dine skridt i gruset. Opmærksomheden bliver helt naturligt trukket væk fra de ydre påvirkninger og tilbage til dig selv.
3. En reel pause
Mange af os er rigtig gode til at tage pauser, der ærligt talt ikke rigtigt er pauser. Vi tjekker vores telefoner: beskeder, sociale medier og uendelige indtryk. Opmærksomheden får aldrig helt fri og hjernen bearbejder ny information på rekordtid. Effektivt, men ikke nødvendigvis restituerende.
En gåtur kan noget andet, fordi den er enkel. Du gør én ting. Du går. Du følger et tempo. Du behøver ikke vælge mellem tusind muligheder og du skal ikke foretage dig fem ting på en gang. Du skal bare gå. Du kan forstærke dette ved at indgå en aftale med dig selv om at telefonen skal blive i lommen. Prøv at gå med stilheden og naturens lyde som et lille eksperiment. Hvor tager dine tanker dig hen?
4. Plads til nye idéer
Noget af det, man ofte kan opleve på en gåtur, er, at tankerne ændrer karakter. Først larmer de. Der er alt muligt, man lige skal. Alt muligt, man burde. Små irritationer og store overvejelser. Og så begynder det hele stille og roligt at sortere sig. Det er som om, man kan gå sig ud af den mentale støj.
Nogle gange dukker der noget andet op. En idé. En sætning. En løsning på noget, der har ligget og presset på. Ikke fordi man har tænkt sig frem til den, men fordi hjernen endelig har fået lov til at arbejde uden konstant input.
Derfor kan det være godt at stoppe op undervejs og lige skrive en linje eller to ned i notes-appen på sin telefon. Man kunne også sagtens have en lille notesbog med i lommen til dette formål.
5. Robusthed i praksis
Der findes en særlig form for styrke i at gøre noget, selvom det ikke er komfortabelt eller vi måske ikke har lyst. At gå en tur, selvom det blæser. Selv når det småregner. Selv når man hellere ville blive på sofaen.
Det handler ikke om at være hård ved dig selv. Det handler om at give kroppen en erfaring: Jeg kan godt gå ud og være i det her. Jeg kan godt håndtere lidt ubehag. Det går over. Og bagefter får jeg noget godt tilbage.
Hver gang du går ud alligevel, holder du et lille løfte til dig selv. Det er en lille form for robusthed. Og den kan smitte. For når du først har bevist for dig selv, at du kan gå ud i mørket og kulden og stadig have en god oplevelse, så bliver det ofte lettere at stå mere stabilt i andre situationer også.
Når sofaen frister mere end den kolde luft, laver jeg en aftale med mig selv: “Jeg må gerne vende om. Men jeg skal ud ad døren først.” Langt de fleste gange er det ikke så slemt, når jeg først er kommet afsted. Og så er sofaen også bare ekstra dejlig efter en tur i den frostkolde vind.
En stille vinterinvestering
Vinteren kræver ikke store projekter for at føles lettere at være i. Nogle gange er det nok at gå en tur, mens verden er kold og stille, og komme hjem med røde kinder og et lidt klarere blik. Ikke fordi alt er løst, men fordi kroppen har fået lov til at følge med.
Gå ud i den friske vind
