Forestil dig at vandre gennem en skov, hvor bladene knitrer under dine fødder og den kølige luft fylder alle sanser. Når du trækker vejret dybt, vågner noget stille i dig. Luften er frisk, himlen en blanding af grå og gyldne nuancer, og lyset danser mellem træerne. Efteråret banker på med både skønhed og ro og inviterer til et langsommere tempo hvor du ikke bare ser naturen, men mærker den. Denne årstid giver os en sjælden mulighed for at stoppe op, finde ro og lytte til stemmerne i os selv og dem omkring os.
Efteråret som vandresæson
Efteråret er for mig en af de bedste tider at gå ture i Danmark. Temperaturen er mild, dagslyset stadig til stede, og stierne er ofte rolige. Et sted i læ med termokanden fyldt med varm kaffe giver plads til pause og refleksion mens årstidens skiften folder sig ud.
Og her vokser noget andet frem end naturoplevelsen alene. Når mørket kommer tidligere og vinden bliver tydeligere, længes vi efter hinanden. Vi søger nærvær og gode samtaler. En efterårstur bliver ikke blot en vandring den bliver en måde at gøre fællesskab til noget nærværende.
Balance i mørkere tider
Der findes et begreb, Wintering, som handler om ikke at modarbejde vinterens mørke og kulde. Men at vi derimod skal lære af naturens rytme og udnytte denne tid til at hvile og regenerere. Ligesom dyr og planter accepterer vinterens rolige tempo, søger vi at finde måder at leve med de mørkere måneder uden at blive slået ud af det.
Det er en øvelse at give dig selv lov til at sænke tempoet til at acceptere at nogle dage kræver hvile mere end handling. Der kan en gåtur være en oplagt vej til at finde roen. Når du går i naturen med en ven eller alene sætter du automatisk tempoet ned og lægger mærke til de små detaljer i dine omgivelser. I denne praksis får du mulighed for at genfinde forbindelsen til dig selv og det der betyder noget.
Livskvalitet handler om relationer
En ny undersøgelse fra Realdania peger på, at relationer til andre mennesker er det vigtigste for vores livskvalitet. Det handler ikke om at have flest mulige venner, men om at have meningsfulde forbindelser til andre – store som små. En kort samtale på stien, et smil på bænken eller en fælles tur gennem skoven kan være med til at styrke netop den følelse af forbundethed, som gør os så godt.
Når vi deler en tur, bliver naturens ro og det langsomme tempo katalysator for nærvær. Vi taler måske ikke meget men vi mærker hinandens tilstedeværelse og det styrker det bånd mellem os som gør os stærkere. Derfor er efteråret ikke kun en overgang til mørket men en invitation til at give slip på tempoet, søge roen i naturen og finde mere livskvalitet i noget så enkelt som en fælles gåtur.
Så pak termokanden, tag et tæppe med, og giv dig selv – og måske nogen du holder af – tid til at gå ind i efteråret sammen.
