Hav, vind, sand og salt har været med til at skabe den særlige natur i Thy. Her kan du vandre og sanse i selskab med en god ven eller partner.
På vandreruter i Thy kan du være heldig, og få et glimt af et krondyr, en trane, et mark-firben eller en ensian-blåfugl i Nationalpark Thy. Mørket er særlig tæt og tillader et fantastisk udsyn til stjernerne, mens stilheden skaber ramme for nærvær og eftertænksomhed i Lildstrand beliggende for enden af Danmarks længste ubeboede kyststrækning.