Overnatning og forplejning
- Indhold i en sommerhus-til-sommerhus tur
- Indhold i en hotel-til-hotel tur
Indhold i en Oh So Quiet-tur fra sommerhus til sommerhus
Overnatning
Hvad er bedre end at sove i en god seng og tage et dejligt brusebad om morgenen? Særligt hvis vejret er dårligt, er glæden ved at komme frem til et tørt og varmt overnatningssted stor.
På din Oh So Quiet-tur overnatter du undervejs i to forskellige sommerhuse. Sommerhusene varierer meget i udseende, indretning og beliggenhed, men fælles for dem er, at de tilbyder en hyggelig og privat ramme for den del af turen, hvor du ikke er på farten.
Du deler ikke sommerhus med andre end dem du har tilmeldt dig turen sammen med.
Under beskrivelsen af de enkelte ruter, finder du link til sommerhusene. Her kan du se billeder af sommerhusene og læse om deres faciliteter.

Forplejning

Uden mad og drikke… Efter en dag med masser af motion og frisk luft, har du brug for et godt og nærende måltid.
I sommerhuset finder du ingredienser og opskrifter til nem aftensmad, morgenmad og madpakke til næste dags vandretur. Der er ligeledes minibar med et udvalg af drikkevarer og snacks.
Dermed slipper du for besværlige indkøb og en tung rygsæk og behøver heller ikke forholde dig til en masse andre mennesker på en restaurant. Du kan i stedet nyde en rolig aften sammen med dine vandrefæller.
“At maden er i sommerhuset, når vi kommer frem, er en vidunderlig idé. At vandre med så lidt på ryggen er lig med frihed. Og maden var virkelig lækker!” (tidligere Oh So Quiet-gæst)
Indhold i en Oh So Quiet-tur fra hotel til hotel
Overnatning
Sov i en lækker seng på et godt værelse med eget badeværelse – uden at skulle tænke på praktiske ting som sengetøj og rengøring.
På din Oh So Quiet-tur fra hotel til hotel overnatter du undervejs på to forskellige hoteller. Vi har tilstræbt at håndplukke hoteller med stor kvalitet og med beliggenhed i eller tæt på de naturskønne omgivelser, som jeres vandretur går igennem.
Under beskrivelsen af de enkelte ruter, finder du link til hotellerne.
Her kan du se og læse mere om deres faciliteter og se billeder fra hotellerne.

Forplejning

Efter en god dag med vandring i naturen, motion og masser af frisk luft, har man brug for at slappe af og nyde et dejligt måltid.
På hotellerne er aftensmad, morgenmad og madpakke altid inkluderet i prisen. Indholdet vil variere fra hotel til hotel, men vil altid være lækkert og mættende.
Har man særlige ønsker til maden, f.eks. grundet allergi eller ønske om vegetarmad, så kontakt os gerne når du har foretaget din booking. Så sørger vi for at aftale dette med hotellerne.
Der er et udvalg af drikkevarer til salg på hotellerne. Disse afregnes ved udtjekning.