Efterår: Klitmøller, Vangså

0
Pris
Fra2.095 DKK
Pris
Fra2.095 DKK
* Please select all required fields to proceed to the next step.

Gå til booking

Save To Wish List

Adding item to wishlist requires an account

1859
3 dage
Tilgængelighed: 07.10 – 23.10

TURBESKRIVELSE

  • Se den stolte kongeørn og andre rovfugle ved Vandet Sø
  • Følg de snoede stier gennem Bøgsted Rende. Stedet er en lunge af naturindtryk og frisk luft
  • Betragt surfere, der kaster sig selv og brættet rundt i vind og bølger i Cold Hawaii, Vestkystens funky surferparadis

Turen starter og slutter i Nystrup Plantage. Herfra bevæger I jer på dag 1 forbi Vandet Sø mod Klitmøller, der byder på en stemning af international surferkultur kombineret med lokalt fiskersamfund og et frådende Vesterhav. Området er i dag også kendt som Cold Hawaii.

På dag 2 krydser I Vangså Klithede, hvor I vil blive mødt at store sandflugtslandskaber med smalle klitformationer. Her findes et unikt dyreliv, hvor I kan være heldige at se både traner og kronvildt. I besøger også Bøgsted Rende, det sted på Thy-kysten, hvor plantagen når længst ud mod havet. Her kan I se den karakteristisk okkerfarvede bæk, som snor sig fra nationalparken og ud i Vesterhavet. Turen går det sidste stykke langs havet tilbage til Vangså.

Den sidste dag går turen gennem smukke landskaber i Tvorup og Nystrup Plantage tilbage til bilen. Undervejs I passerer gravhøje, der vidner om bodannelse helt tilbage til bronzealderen.

 

Særkende: Naturoplevelser i Cold Hawaii
Antal pers: tur A: 2-6, tur B: 2-4
Sværhedsgrad: Let øvet. Underlaget på ruten strækker sig fra den mere bløde bund i skoven over hedearealer med stier af hårdt sand til strækninger med løst sand på stranden.
Dagsdistancer: 10-11 km (dag 1), 17-18 km (dag 2), 13-14 km (dag 3).
Hund: Nej
Ved booking: hvis I har præferencer for enten tur A eller B, anfør da venligst dette i feltet “tilføj noter”

 

Tur A:
Læs mere om husene på Feriepartners hjemmeside:
• Hus A1: Klitmøller
• Hus A2: Vangså

Tur B:
Læs mere om husene på Feriepartners hjemmeside:
• Hus B1: Klitmøller
• Hus B2: Vangså

 

Inkluderet i pris:
• Program
• Kort med rutebeskrivelse (print selv + ligger i husene)
• Overnatning i to forskellige feriehuse
• Ingredienser + nemme opskrifter til aftensmad, morgenmad og frokost (står klar i husene ved ankomst)
• Rengøring af begge feriehuse
• Linnedpakke i begge sommerhuse (sengetøj, lagen, viskestykke, håndklæde)
• Supportnummer og hjælp, hvis noget uforudset skulle ske undervejs

Ikke inkluderet i pris:
• Drikkevarer (der vil være et udvalg af lokale øl, vand og saft på køl i husene, foruden rød- og hvidvin), som kan købes til rimelige priser (øl og vand fra 15 kr, vin fra 100 kr.)
• Transport tur/retur (men vi rådgiver gerne – bare ring eller skriv)
• Bagagetransport (simpelthen ikke nødvendig. Ruten fører dig tilbage til det sted, din bil er parkeret på dag 3, men tænk alligevel i ikke at pakke rygsækken for tungt)