– Har du egentlig tænkt over, hvor ofte verden omkring dig påvirker verden inden i dig? Med dette spørgsmål indleder læge og forfatter Imran Rashid sin seneste bog “Mærkbarhed”, som han har skrevet i tæt samarbejde med sociolog Rikke Østergaard. En væsentlig pointe i bogen er, at det påvirker vores grundtrivsel og følelse af forbundethed med andre mennesker at leve i en gennem-digitaliseret og præstationsorienteret tilværelse. Når alt skal måles frem for mærkes, kommer vi ud af sync med os selv og vores egentlige behov. Vi føler os stressede og ensomme. For mig er gåturene et frikvartér fra præstationssamfundet. Hvis jeg sætter for strenge mål om, at jeg skal gå så og så langt eller skal opnå en bestemt indre tilstand for at det har været en god gåtur, løber glæden ud mellem tæerne på mig. Hvert skridt virker tungt. Den bedste gåtur er den, hvor jeg bare går på må og få. Uden planlagt rute og høje ambitioner. Hvis omgivelserne er smukke, kan jeg blive helt høj og glemme mig selv. Hvis jeg er i godt selskab, kan jeg gå utrolig langt uden at det føles som andet end en smuttur til købmanden om hjørnet. – At gå giver en følelse af frihed. Det er det modsatte af “hurtigere, højere, stærkere”. Alt bevæger sig langsommere, når jeg går, verden virker blødere, og for et kort øjeblik handler mit liv ikke bare om at rydde op, gå til møder og læse manuskripter. (citat: Erling Kagge i bogen “At gå – et skridt ad gangen”)