Overnatning
Hvad er bedre end at sove i en god seng og tage et dejligt brusebad om morgenen? Særligt hvis vejret er dårligt, er glæden ved at komme frem til et tørt og varmt overnatningssted stor.
På din Oh So Quiet-tur overnatter du undervejs i to forskellige sommerhuse. Sommerhusene varierer meget i udseende, indretning og beliggenhed, men fælles for dem er, at de tilbyder en hyggelig og privat ramme for den del af turen, hvor du ikke er på farten. Du deler ikke sommerhus med andre end dem du har tilmeldt dig turen sammen med.
Under beskrivelsen af de enkelte ruter, finder du link til sommerhusene. Her kan du se billeder af sommerhusene og læse om deres faciliteter.