Hverdagen er fuld af vaner og rutiner. Det er en god ting, for uden hverdagens strukturer ville alt kræve energi: at få mad, at blive vasket, at blive transporteret, at gå på arbejde, at være sammen med andre mennesker. 

Men hverdagens autopilot kan også komme til at stå i vejen for vores nærvær. Når alt kører på rutinen, kan vi i travlheden nemt komme til at glemme at være nysgerrige på hinanden og spørge ind til, hvordan vi egentlig går og har det og have ro til at lytte. Vi forbliver på overfladen og snakker i stedet om vind og vejr.

Gåture er for mig en af de af de bedste måder at få taget temperaturen på, hvordan vi egentlig har det. Anna Skyggebjerg kalder det ligefrem for “gåturens magi” i bogen “Gå tur”:

“Det bedste ved at gå tur sammen med et andet menneske er, at man får talt sammen – og ofte får sagt eller hørt ting, som det ikke er helt så nemt at sige eller lytte til, når man sidder over for hinanden. Når man går tur, bliver stemningen let og fortrolig. Det er en del af gåturens magi.”

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk